Åbnings emne (Åbent for alle)

Sted: Baren

Omgivelser: Der er ved at være godt fyldt.

Tid: Klokken 2 om eftermiddagen.

Vejr: Sol

(Skal lige meddele at vi stadig arbejder på forums.)



En høj mand iført en mørkegrøn kutte trodte hen af det gamle træ gulv. "I undre jer sikkert over hvorfor jeg har indkaldt jer til møde. Det er sådan at vi snart skal i krig. Mit hjemsted, Jorden har indledt de første seks tropper som nærmer sig med lynets hast. Vi vil så se at i sender jeres børn ind på Francis Kampskole. Frederik Francis, vil du ikke lige veksle et par ord til forældrene?" smilede manden. En lidt mindre mand med rødt hår og let markeret af rynker trådte frem. "Ja Their. Som sagt skal jeres børn lærer at kæmpe for planeten." Francis gik hen af gulvet med et smil på læben. "Jeg vi nu tager slørret af det nye lov. I SKAL sende jeres børn ind på skolen!" sagde Francis. Et par forældre gispede og en snik snakken bredte sig som en steppe brænd blandt folkne. "STILLE" råbte den høje mand som før havde snakket. "Loven er loven" sagde han og et smil bredte sig på hans læber. Et ondt smil. "Slap af. I får lidt alkohol til at døse lidt hen. På husets regning." sagde han med et lille grin. Bartjeneren kom med flere fade med store glas fadøl på. Da bartjeneren begyndte at dele ud sagde den høje mand som hed Their "Når i har fået jeres øl vil Francis følge jer ud i baghaven med jeres børn hvor der bliver afholdt nogle kamptuneringer med en minimun alder på 15 år. For de mindre årige bliver der holdt nogle kamptimer så de kan lærer lidt.". Der gik lidt tid men folkne fik drukket øl og Francis gik imod en lille dør og sagde "Kom med mig folkens!". Væsen og menneskemængden fulgte Francis ud i den stor baghave hvor den ene halvdel var en 100 meters stor arena hvor tuneringerne ville finde sted. Den anden halv del var en bane med trænings dukker og våben lagere. Francis fulgte de mindre børn over til trænings dukkerne imens en masse unge mænd og drenge stilte sig i kø om at få sig skrevet på til tuneringen.

Den unge mand i den mørke grønne kutte satte sig tilbage i sin stol og tog en slurk øl. "Dav frue, skulle jeg låne dig en paraply så du kunne tage ud i sollyset?" spurgte Their. Hans guldsmedesyn havde allerede gennemskuet på den blege hud og røde øjne at hun var en vampyr. Theirs menneske form falmede brat, han ville ikke tømmes for blod fordi at hans race lignede et menneske. Theirs hud slog revner og grønt lys strømmede ud. Hans øjne lyste op med det grønne lys og kort efter lød der en spræk som om stof revnede midt over. Kort efter lyden foldede der et par guldsmede vinger ud af ryggen på ham. Øllet var så lidt at han ikke kunne reagere på alkoholet. Hvis han havde gjort det ville han ikke havde kunne finde ud af hvordan man forvandlede sig. Han lagde hånden på en stik kontakt som straks genopladede ham med energi. Så rejste den unge mand sig. Enlig var han utrolig ung i forhold til hans status i samfundet. Faktisk meget ung. 16 år, general for hæren og ejer af det gamle slot fyldt med tjeneste folk og kloge dæmoner. Their gik om bag disken og tog en sort paraply frem nede under. Han kastede paraplyen til kvinden og spurgte så. "Skal du ikke se tuneringen?". Hans stemme, i overgang, dyb en klang mere alvorlig end andre folks stemmer. Han var vel ikke mere end femten et halvt da han dukkede op her. Måden han kløede ivrigt i sit insekt bid fra en guldsmed. Måden han mærkede at han ikke var et menneske mere. Måden han mærkede at han aldrig skulle se sine forældre igen. Så skete det. Den anden bid af morgen maden. Et sort blink. Brødet faldt ned på sin talerken. Dunket opløste forældrene som blev så bange. Stolen var tom. Da han vågnede op i skoven havde han jo ingen anelse om hvad der ville ske. Nu var han blandt venner. Kendte alt til guds historie. Kendte den ud og ind. Han kunne den endda bagfra. Their, hans nye navn havde dækket det gamle menneske der gemte sig bag skallen. Their Akumo de Fall. Hans navn! Their gav atter et smil til vampyr kvinden.

Their blinkede med det ene øje til kvinden. Et kækt smil formede sig på hans læber. Han åbnede døren og gik ud. Hans skridt knaste på grus stenene. Han over til tuneringen og så på. Et menneske der havde drukket sig godt fuld prøvede si våge mod af imod en hidsig dæmon. Dæmonen dannede en varm kugle som næsten ikke kunne ses med øjnene. Kuglen af varme voksede og blev varmere. Røg begyndte at strømme fra kuglen som blev mere og mere synlig. Røgen havde bredt sig over det meste af arenaen. Mennesket kunne ikke i den tykke røg. Et par gnister stod ud af røgen og et højt hvin blev hørt. Da røgen lettede var mennesket kun en bunk aske. Their klappede som den første i hænder. Bagefter lød der en kæmpe jublen over tilskuerne. Their rejste sig og gik tilbage til baren for at få sig en øl mere. En lys øl da han ikke ønskede at blive fuld. Han hældte op i glasset og bællede den på tre sekunder. Han satte sig på en tilfældig stol og sænkede hætten over sit hoved. Han lænnede sig tilbage i hans stol og kiggede på kvinden med hans grønne øjne skjul bag hætten. Tankerne fløj rundt i hovedet. Ville han dø i krigen? Ville han overleve? Ville han miste alt sin magt? Ordene låg som advarsler og trusler i hans hoved.

Alexsander kom ind på en bar, han viste ikke rigtigt hvad der forgik, han var en dreng på 17 år, han gik bare hen og satte sig på en stol, langt væk fra to andre personer. Han skulle ikke havde noget, han hørte kamp et eller andet sted, men han var for dovn til at gå hen for se hvad det var. Han var næsten lige kommet til, han havde forsynet sig selv med et særlig drik og noget metal og jern som var skjult godt på hans krop, man skulle næsten tro at han var et med det og det kunne man godt sige han var, han havde en sort trøje på, med en sort og rød jakke uden på og et par sorte bukser og sko, han havde kort næsten hvid hår og en ørering med en rød sten i og noget der lignede en fletning, han var en Qwaser, han var Qwaser of iron and metal

"Kampen uden for hvis det er det i leder efter." sagde Their og bællede sin niende lyse øl. Der lød et brag og en død mand væltede ind vinduet og smadrede det. Manden var i ført en rød bluse og nogle shorts. Midt i den røde t-shirt var der et hul og blodet strømmede ud. Their tog menneske form og løb ud i baggården. Tilskuerne flygtede og skreg. En mand iklædt en sølv rustning stod midt i arenaen. En mand som løb alt hvad han kunne og skreg "Det er dem! Han gjorde det!".Their greb fat i mandens trøje "Hvem er hvem og hvem gjorde hvad?". "D-d-det er guds tropper! Solen. De dræbte dem..." sagde manden og besvimede. Their gik længere hen imod arenaen. Flere lig låg på tilskuer pladserne. Stedet var hærget af blod. Manden der stod i arenaen var ikke alene. Der var en mindre hær ibag ham. "Du skal med hjem til jorden min gode mand!" sagde manden i spidsen. "Jeg bor her!" svarede Their. "Nej" sagde manden og smilede. "Du bor på jorden" sagde han. Their blev vred han kæmpede aldrig nær kamp men alligevel skød der en klosaks ud af hans håndryg. Their klippede mandens arm midt over som det var papir. "Tilkald hæren Francis!" råbte Their. Francis, som nu var alene fordi børnene var flygtet, "Det skal jeg nok!". Francis greb fat i et horn og straks lød der et gevaldigt hyl. Their vendte hovedet tilbage imod manden. Han var helet igen. "Det skal du få betalt." vrissede han og trak sit sværd og huggede imod Their som var hurtig til at trække Leif og blokke. Leifs metal blev rødt og mandens sværd fløj ud af hånden på ham og røg flere hundrede meter væk. Banken i jorden blev til trampen og komme tættere og tættere på. Bag Their kunne man se en hær kom løbene. En hær af væsenerne med våben og rustninger.Himlen blev mørk så vampyr tropperne kunne indledes. Their skød sine guldsmede vinger ud af ryggen igen og fløj over til baren igen. Det gav et lille bum da han landede. Han åbnede døren. "Nu har i et valg! Vil i flygte eller kæmpe. Guds første tropper er kommet! Og vampyr, du skal ikke tænke på solen. Vores Mors Corvier har tilkaldt mørket." råbte han. Frygten var malet i hans ansigt og sveden dryppede fra ham. Han forvandlede sig til en mørkeflue igen og løb ud af døren. En heftig kamp var begyndt. Blod sprang til alle sider som det var bølger i et hav. Men hver Sun Warrior der dødede rejste sig igen. Vi måtte tænke nærmere. Vi måtte finde deres svaghed. Their lagde lænede sig på af væggen til baren og tænkte. Gud ville jo dræbe Primogenitus... men han er så dum at han giver hver et hans væsener en svaghed. Disse væsener rejser sig igen. Så man kunne ikke skade dem fyssik.. men hvad med det omvendte. Gud ville aldrig lade hans væsener falde af kærlighed.. Så måske tvinger han dem til at lade være med at forelske sig. Tvinger dem med at de dør hvis de forelsker sig? Kærlighed! Det var deres svaghed. Men hvordan skulle vi få dem til at forelske sig?...

Alexsander gik udenfor da han hørte en masse larm, han en masse kamp, han havde ikke længere sin jakke på, men et eller andet flydende metal bevægede sig rundt om hans ene hånd, der var nogle som ville angribe ham, men de stoppede hurtigt da de opdagede han ikke var ubevæbnet, nej han havde sin scythe of Iron og det var ikke en lille bitte le, nej den var dobbel gange så stor som ham selv og den var voldsomt, hvis man så efter lignede den et kors og dog ikke alligevel, han så lidt på dem foran sig, han tog et skridt frem og de løb væk *what the fuck?*tænkte han bare og stod lidt, men hans ørering lyste lidt op, han kunne fornemme ham, Qwaser of golden, han var i et eller andet sted, men hvor var det henne, han satte af og kom op på taget, der var nok ikke lige andre som ville møde ham, hvis de viste hvad han ville gøre ved dem, der var kommet et eller andet rødt mærke frem på Alexsander's venstre kind og under øjet. Han tog en flaske frem og tog et tår af den og gemte den væk igen, hans venstre begynde at blive rødt af en eller anden grund

\\ http://www.anime-planet.com/images/anime/screenshots/seikonnoqwaser1.jpg mærke på kind + det røde øje//

Their strammede grebet om Leif. Han sneg sig ud ved siden af huset og kiggede på kampen. Mørket dækkede om Their og man kunne se sværdet glødede. Med koncentraede øjne betragtede han en hver modstander. Their baskede let med vingerne. Han fløj over til Nightclubben. Med hastige skridt bevægede han sig ind på dansegulvet. Han satte sat sig ved en bar stol ved siden af en smuk pige med blondt hår der gik ned af ryggen. En lækker tøs for andre mænd. Han tog menneske form og spurgte så "Hvad drikker du?". "Gin Tonic" svarede hun. Han vendte så hovedet imod manden bag disken og lagde nogle penge på bordet. "En gin og en fadøl". Manden skænkede op. Their gav pigen flasken med gin og drak selv en lille slurk fadøl. "Kommer du med mig smukke?" sagde han og gav hende et chamerende smil. Hun nikkede og gav Their et frækt smil. Han gik sammen med kvinden over til baren. "Jamen sjovt nok skal du jo ikke bruges til sex. Det er jo let nok" sagde han de var noget hentil baren. Han lukkede kvinden ud i baggården. Et øjeblik gik da nogle stykker kiggede på kvinden. Modstanderne kiggede brat på pigen. Et par stykker blev til guldstøv. Kvinden havde frygten malet i ansigtet. Hun løb væk. Their stod tilbage med et lumsk smil på læberne. Modstanderne gik hen imod Their som trak Leif. En vrede blandede sig med overraskede fjender....

han så ned på kampen og så der var kommet en ung kvinde med nu*underligt*tænkte han, han opfangede noget, han slog hurtigt og hårdt til en flyvende guld kugle"Skrid dumme Qwaser of Golden"sagde han til guld kuglen. Han kiggede der ned igen, han så af nogle af den blev til støv da de så den unge kvinde, han tænkte sig lidt om, han kiggede ned for at se om der var nogle som godt kunne bruge en hånd eller en Scythe af jern, han så en som ikke havde set en modstander, han hoppede ned og blokkede angrebet, men hans scythe var begyndt at gå i stykker, han tog noget andet jern og lavede den til små knive som han smed efter sin modstander, han hoppede hurtigt væk da hans modstander angreb igen, han fik en idé, han stod bagved en anden modstander og da den første skulle angribe igen, hoppede han hurtigt han foran den som før var bag ved ham, han skubbede ham ind i den angribende modstander han viste ikke om de ville slå hinanden ihjel, men det ville sinke dem en smule, han var hurtigt væk igen oppe på taget